Partex er verdensførende inden for opmærkning og identifikation af ledninger, kabler, rør og komponenter. Mærkningssystemet fra Partex tilbyder øget effektivitet og højere sikkerhedsniveau i den enkelte elektrikers dagligdag såvel som i nogle af verdens største industrivirksomheder.
Partex er en svensk familieejet virksomhed med over 75 års erfaring. De har opbygget en ekspertise, der i kombination med en topmoderne produktion, muliggør levering af perfekte løsninger til dagens krævende identifikationsbehov. En kontinuerlig videreudvikling af materialer og avancerede produktionsmetoder sikrer, at løsningerne fra Partex også i fremtiden vil imødekomme morgendagens krav.
Den strategiske alliance repræsenterer en betydelig milepæl for Wexøe A/S og vil styrke deres position som en førende aktør inden for levering af løsninger til opmærkning af kabler i Danmark.
Partnerskabet afspejler et fælles engagement i at levere førsteklasses identificering af kabler, komponenter og service. Wexøe A/S er overbeviste om, at samarbejdet vil åbne nye muligheder og skabe værdi for alle kunder og kan bruges på tværs af alle Wexøes divisioner: Installation (Installationsmateriel og bygningsstyring), Solutions (Datacentre og IT infrastruktur), Power (Elforsyning og bane) og Industry (Automation og industri).
Vi ser frem til at dele flere detaljer om vores samarbejde i de kommende uger og måneder. I mellemtiden kan du kontakte os, hvis der er spørgsmål eller hvis der er yderligere information, du ønsker.