
Sponsorat
Wexøe indgår aftale om personligt sponsorat med lovende håndboldtalent
Personligt sponsorat
Wexøe A/S har indgået aftale om et personligt sponsorat af Rikke Thorngaard, playmaker hos Randers HK. Rikke bliver i håndboldkredse omtalt som et af de største unge talenter i dansk håndbold og har – trods tilbud fra udlandet – valgt at fortsætte sin håndboldkarriere i Danmark. Hun har været tilknyttet Hadsten Håndboldklub i et halvt år, men er nu tilbage i Randers HK.
– Sponsoratet af Rikke er bare et af de mange tiltag, vi engagerer os i, udtaler Mogens Brusgaard, CEO hos Wexøe A/S, og det ligger godt i tråd med vores fokus på f.eks. talentudvikling.
Når Rikke ikke spiller håndbold, arbejder hun i kantinen på Århus Business College, men hun ønsker sig at kunne koncentrere sig mere om sin håndboldkarriere.
– Med sponsoratet fra Wexøe har jeg mulighed for at have større fokus på at udvikle mig som håndboldspiller og sigter i første omgang på at få en større rolle på ligaplan, forklarer Rikke og fortsætter: På længere sigt er min drøm naturligvis at blive en del af landsholdstruppen.
Sponsoratet løber frem til sommeren 2020.