Harting og Wexøe indgår ny samarbejdsaftale

Ny Partner

Nyt samarbejde mellem Harting Danmark og Wexøe A/S

Harting og Wexøe A/S indleder på ny samarbejde. Selvom de to virksomheder tidligere har arbejdet sammen i mange år, er det ifølge de to partnere ikke på grund af, at ”gammel kærlighed ikke ruster”. Tværtimod er der tale om to virksomheder, der er helt nye steder i livet, og hvor timingen og begge virksomheders løsningsfokus er det helt rigtige match.

Harting har udviklet – og investeret i – løsninger til en lang række af de segmenter, som vores divisioner i dag fokuserer på, f.eks. bane, e-mobility og ikke mindst en række spændende løsninger til maskinbyggeren. Vi har i Wexøe specialister på alle de segmenter og kan derfor forholdsvist enkelt starte arbejdet med Hartings løsninger, hvilket vi glæder os meget til, udtaler Mogens Brusgaard CEO Wexøe A/S

Harting glæder sig ligeledes over det nye samarbejde.

Vi har på afstand fulgt Wexøes udvikling de sidste par år, og ikke mindst deres specialistviden og løsningsfokus har været medvirkende årsag til indgåelsen af vores samarbejdsaftale udtaler adm. Direktør for Harting Danmark Henrik Jensen og fortsætter – Vi glæder os ligeledes til at udvikle samarbejdet og over at være en del af Wexøes partner netværk.

Det var netop på Wexøes nyligt overstået partner event, at parterne underskrev samarbejdsaftalen.

Om Wexøe A/S

Wexøe A/S har siden 1958 har vi skabt fremtidens løsninger og resultater til vores kunder gennem mod, indsigt og dedikation. Mod til at se muligheder og tage ansvar, indsigt til at arbejde agilt med kunderne og i markedet samt dedikation til at skabe resultater gennem løsninger.

Vi er den stærkeste danske partner, respekteret for vores kvalitetsbrands, vores serviceydelser og vores faglige kompetencer inden for specialløsninger. Vi er tæt på vores kunder og forstår deres succeskriterier, så vi kan sikre den optimale løsning. Målet er altid det gode, langsigtede resultat, men også at være nemme at gøre forretning med både i processen og i udbyttet.

Wexøes vision:
At være en førende socialt ansvarlig virksomhed, der hjælper skandinaviske virksomheder med at realisere deres fulde potentiale ved at tilbyde skræddersyede løsninger inden for kritisk infrastruktur, el, automation og kommunikation.