Samlemuffer og endeafslutninger 10-72 kV

Samlemuffer, endeafslutninger, vinkelstik, skrueforbindere, joints

Den rigtige forbinder til alle kabelledere

Kontaktering med skrueteknik har i årevis haft fremgang – og det med god grund. Skrueforbindere har nogle tekniske og praktiske fordele, som presseteknologien ikke kan matche.

Forbinder med trinløse knækskruer

Landets elnetselskaber driver et stabilt net, men i forbindelse med specielt ældre papir/olie-kabler står elnetselskaberne i stigende grad overfor at skulle vælge mellem fortsat vedligeholdelse eller investeringer i nye kabler.

Fra 1965 til sidst i 1970’erne lagde elnetselskaberne 10-12.000 kilometer papir/olie-kabler ned – især i de større byer. Generelt er kablerne i en god stand, men der sker flere fejl med alderen. Fejlfrekvensen stiger signifikant efter en driftstid på over 30 år.

Dansk Energi opfordrer alle netselskaber til at være ekstra omhyggelige, når de monterer nye “muffer”, for det er ikke “bare lige’. Noget tyder på, at fremtidens teknologi som f.eks. elbiler, varmepumper, solceller og batterier med nye former for stop/go, og drift tættere på kapacitetsgrænsen kan stresse ældre kabelsamlingen, som på daværende tidspunkt typisk blev udført med presseteknologi.

Mange kabler og samlinger er 40-60 år gamle, og de bliver udfordret af nye produktions- og forbrugsmønstre. Der er udarbejdet en DEFU-rapport om Forebyggelse af fejl på 10-72 kV samlemuffer i hårdt belastede kabelsystemer, og det skønnes, at der alene i det danske 10-72 kV-net er over 200.000 samlemuffer som er i risikozonen.

Skrueforbindere har nogle tekniske og praktiske fordele, som presseteknologien ikke kan matche.

Kabelsamlemuffer til energiforsyningen

I dag produceres kabler i mange lande og i et utal af dimensioner. Derfor kan man ikke længere tale om en standard inden for kabler, og det er en stor udfordring. Vi har lang erfaring i at kunne levere skrueforbindere/kabelsko og krymp, der kan løse enhver situation.
Et eksempel er vores komplette krympesæt med skrueforbindere/kabelsko op til 72 kV til enhver form for kabelsamling.

Wexøe kabelmuffesætFærdigt sæt til 1 kV, 12kV, 17 kV, 24 kV og 36 kV indeholdende:

Krympemateriel – 1 stort rør – 4 ( 5) små rør, 4 skrueforbindere, sandpapir & renseserviet, mastik for blokering af vandindtrængning, montagevejledning. Findes i forskellige varianter m/u forbindere.

Download brochure for Wexøe kabelsamlemuffer

72,5 kV

Italienske Elcon Megarad har siden 1980’erne leveret mere end 9 mio. installationer af LV, MV og HV-kabeltilbehør i hele verden og er kendt for meget fleksible løsninger, den bedste kvalitet og ikke mindst en overlegen TCO (Total Cost of Ownership). Elcon Megarad er kvalitets- ISO 9001, miljø- ISO 14001 og ISO 45001 certificeret, og som de eneste på 72,5 kV markedet også et ISO 14067-certifikat (principper, krav og guidelines for carbon footprint af produkter).

Produkterne er type-testet af anerkendte internationale laboratorier, såsom CESI, KEMA, VEIKI, FGH, IPH, SATS, KDEP, LCOE i henhold til IEEE, CENELEC og IEC standarder.

Læs mere