Leveringssituationen m.m.

Kære kunde,

Hos Wexøe er vores primære fokus at sikre vores kunder adgang til teknologiløsninger og stabile leveringer. Vi oplever desværre, som de fleste andre virksomheder, den øjeblikkelige situation på verdensmarkedet
omkring manglende råvarer og problemer med fragt, som primært er drevet af den store efterspørgsel og et mindre udbud. Resultatet er ustabile forsyningskæder og leverancer.

Vi repræsenterer hos Wexøe 44 partnere, som for størstedelens vedkommende producerer over hele kloden, og er derfor uundgåeligt påvirket af situationen. Det betyder, at leveringstider og priser nærmest ændrer sig dagligt.

Som konsekvens heraf forbeholder vi os ret til under denne situation, at ændre listepris uden forudgående varsel.

Vi arbejder naturligvis tæt med vores kunder og partnere for, at vi alle kommer godt igennem perioden, blandt andet ved daglige logistikmøder, hvor Wexøe teamet arbejder med at finde alternative løsninger. Vi har også løbende i 2021 øget vores lagerbeholdninger.

Gode råd til vores kunder:

1. Planlæg og bestil i rigtig god tid.
2. Undgå fastprisaftaler.
3. Undgå hamstring. Det bidrager til at trække situationen i langdrag.
4. Du kan altid tjekke vores øjeblikkelige lagerstatus på: www.infovare.wexoe.dk

Det er vores håb, at vi kan hjælpe alle vores kunder sikkert igennem denne kedelige post-covid situation på verdensmarkedet.

Har du brug for hjælp til evt. at finde alternative løsninger, kan du naturligvis ringe, skrive eller alternativt booke et on-line møde med vores specialister på: www.wexoe.dk/kontakt/

Med venlig hilsen
Wexøe Holding A/S

Mogens Brusgaard
CEO