Globalt usikker leveringssituation – Wexøe står stærkt med vores netværk af globale partnere
Mange oplever vækst i deres forretning uden at kunne materialisere det i form af fakturaer til kunderne, ligesom projekter trækker ud i det uvisse grundet knaphed på varer samt generelt længere leveringstider.
Vi er i samme båd og deler jeres frustration.
Hos Wexøe vil vi gøre alt for at hjælpe vores kunder. Med årelange relationer har vi etableret et godt netværk hos vores partnere – og vi vil gøre vores ypperste for at afhjælpe en lang leveringstid eller konvertere til en anden brugbar løsning.
Trods stor vilje til lagerlægning og kapacitet til samme ser vi desværre, at vores partnere har sværere og sværere ved at følge med den stigende ordreindgang.
Corona-epidemien har medført lukkede fabrikker, som sammenholdt med større efterspørgsel af computere, grafikkort og andre ting til hjemmekontorer, har skabt en flaskehals i leverancen af elektronikprodukter.
Søfragten er også hårdt ramt. Seneste analyse viser, at 10% af den globale flåde ligger i kø uden for en havn og venter på at blive lastet og gjort disponibel til en ny rute. Kapaciteten i havnene er ikke øget, og flaskehalse opstår også her, når mængden af lastbiler, jernbanevogne og lagerfaciliteter ikke er fulgt med opsvinget. Det menes, at dette vil fortsætte minimum 6 måneder frem.
Manglen på lastbilchauffører i Europa giver endvidere højere fragtudgifter for os alle – og presser et travlt marked yderligere.
Alt i alt lidt mørke skyer midt i opsvinget.
Hos Wexøe mener vi, at det er vigtigt, at vi fastholder en høj informationsdeling. Som tidligere skrevet er vi klar til at investere i løsninger, der minimerer risikoen for manglende eller forsinket leveringer.
Har du allerede nu din Bill of Material klar, så tøv ikke med at få varerne bestilt.
Tak for din forståelse