• Ordliste og FAQ om bæredygtighed – forstå ESG, LCA og EPD | Wexøe

Ordliste og FAQ om bæredygtighed

Få styr på begreber, forkortelser og dokumentation

Bæredygtighed og ESG-rapportering er fyldt med tekniske termer, forkortelser og standarder, som kan være svære at navigere i.

Her finder du en ordliste og FAQ, der forklarer centrale begreber som ESG, Scope 1, 2, 3, LCA, EPD og Cradle to Cradle-certificering og lidt forklaringer på hvad nogle af de mange forkortelser fra EU’s direktiver betyder.

Formålet er at gøre det lettere at forstå, hvordan man arbejder med klimaaftryk-dokumentation og hvordan man kan dokumentere bæredygtighed i praksis.

Ordliste

Bæredygtighed dokumenteres gennem internationale standarder, rapportering, miljøvurderinger og certificeringer, som viser virksomhedens miljømæssige, sociale og økonomiske aftryk.

Centrale metoder til ESG-dokumentation

  • Livscyklusvurdering (LCA) analyserer et produkts klima- og miljøpåvirkning gennem hele livscyklussen.
  • Miljøvaredeklarationer (EPD’er) formidler LCA-data i et verificeret og standardiseret format.
  • ESG-rapportering strukturerer indsatsen inden for miljø, social ansvarlighed og ledelse – ofte baseret på EU’s ESRS-standarder.
  • Certificeringer som Svanemærket, EU-Blomsten, Cradle to Cradle og DGNB dokumenterer bæredygtighed på produkt- og bygningsniveau.

Rapportering og gennemsigtighed

Virksomheder skal dokumentere mål og resultater i årsrapporter, bæredygtighedsrapporter og på offentlige hjemmesider. Data skal være objektiv, sammenlignelig og transparent for at undgå greenwashing.

Kobling til FN’s verdensmål

Bæredygtighedsdokumentation relateres ofte til FN’s 17 verdensmål, hvor indsatser kobles til konkrete mål inden for miljø, sociale forhold og økonomi.

ESG står for Environmental, Social og Governance – og er en international ramme for vurdering af virksomheders ansvarlighed inden for miljø, sociale forhold og god ledelse. ESG anvendes bredt til at dokumentere bæredygtighed, opfylde lovkrav og styrke tillid hos investorer, kunder og samarbejdspartnere.

En international metode til at opdele en virksomheds CO₂-udledninger

kaldet GHG Protocol, som deler en virksomheds drivhusgasemissioner op i tre “scopes”:

Scope Hvad det dækker Eksempler
Scope 1 Direkte emissioner fra kilder, virksomheden ejer eller kontrollerer Brændstof for biler, gasfyrede kedler, udslip fra maskiner på stedet
Scope 2 Indirekte emissioner fra energikilder, virksomheden køber El, varme eller køling genereret af ekstern leverandør, som virksomheden bruger
Scope 3 Alle andre indirekte emissioner i værdikæden (upstream og downstream) Emissioner fra leverandører, transport, medarbejderes pendling, brug og bortskaffelse af produkter

Det handler om balance mellem ressourcer, mennesker og profit

En samlet betegnelse for data og rapporter, der viser en virksomheds miljøpåvirkning, fx CO₂-udledning pr. produkt eller på tværs af hele værdikæden.

Miljøparameter

Input

Enhed

Periode
Samlede CO₂e-udledninger i Scope 1 92,5 ton 2024
CO₂e-udledninger fra Scope 2 (lokationsbaseret) 29,4 ton 2024
CO₂e-udledninger fra Scope 2 (markedsbaseret) 181 ton 2024
Samlede CO₂e-udledninger i Scope 3 16.715 ton 2024
Energiforbrug 2.780.000 MJ 2024
Andel af energiforbrug fra vedvarende energikilder 32,9 % 2024
Vandforbrug 359 m³ 2024

Sammenligning af metoder

Metode Datagrundlag Fordele Ulemper
Spendbased Økonomiske udgifter Nemt, Upræcis Handlingsblindhed, branchegennemsnit
Hybrid Kombinerede udgifter og aktivitetsdata Nuanceret, mere præcis Datalukning i værdikæden
Direkte udregnet Faktiske aktivitetsdata Meget præcis Ressource- og datakrævende

Metoder til beregning af Scope 3-emissioner

Scope 3-emissioner udgør ofte den største del af en virksomheds samlede CO₂-aftryk. Der findes tre primære metoder til at beregne disse indirekte udledninger: spendbased, hybrid og direkte udregnet (activity-based). Valget afhænger af, hvor detaljerede data virksomheden har adgang til, og ambitionsniveauet for klimaregnskabet.

Spendbased emission (forbrugsbaseret metode)

Spendbased-metoden beregner Scope 3-emissioner ud fra virksomhedens udgifter.
Man ganger det beløb, der er brugt på varer eller tjenesteydelser, med en gennemsnitlig emissionsfaktor for den relevante branche eller produktkategori.

Fordele:

  • Hurtig og enkel dataindsamling
  • Giver et overordnet billede af virksomhedens klimaaftryk

Ulemper:

  • Lav præcision
  • Methoden har handlingsblindhed, da forbedringspotentiale bliver skjult bag pris og ikke genstandens aktuelle emission
  • Bygger på branchegennemsnit, ikke faktiske leverandørdata

Spendbased-metoden bruges typisk som et første skridt i klimaregnskabet eller som midlertidig løsning, hvor detaljerede data ikke er tilgængelige.

Hybrid emission

Hybrid-metoden kombinerer spendbaserede og aktivitetsbaserede data.
Her anvendes leverandørspecifikke data, hvor de findes, mens spendbaserede estimater bruges, hvor data mangler.

Fordele:

  • Mere nuanceret og præcis end den rene spend-metode
  • Giver fleksibilitet, når der er datalukning i værdikæden

Ulemper:

  • Kræver delvist detaljerede data og samarbejde med leverandører
  • Hybrid-metoden er populær i bæredygtighedsrapportering, fordi den balancerer præcision og datatilgængelighed.

Datalukning i værdikæden betyder manglende eller ufuldstændig adgang til relevante data om aktiviteter, emissioner eller bæredygtighedsforhold hos leverandører, underleverandører eller andre led i forsyningskæden. For Scope 3-rapportering opstår datalukning f.eks., når virksomheden ikke kan indhente detaljerede oplysninger om produktion, transport, energi- og ressourceforbrug hos eksterne aktører, og derfor må bruge grove estimater eller branchedata i stedet

Direkte udregnet emission (activity-based / data-specifik)

Den direkte udregnede metode er den mest præcise måde at beregne Scope 3-emissioner på.
Her baseres beregningen på faktiske aktivitetsdata – fx mængde, vægt, energiforbrug, eller dokumenterede CO₂-tal fra leverandørens rapporter.

Fordele:

  • Meget høj nøjagtighed
  • Giver indblik i konkrete udledningskilder

Ulemper:

  • Kræver omfattende dataindsamling og tæt leverandørsamarbejde

Denne metode anbefales til virksomheder med modne dataprocesser og klimamål på tværs af værdikæden.

LCA (Life Cycle Assessment) er en analysemetode, der beregner den samlede miljøpåvirkning for et produkt eller byggeri – fra råmaterialer og produktion til brug og bortskaffelse.

En LCA dækker alle faser fra “vugge til grav” og bruges især til interne analyser eller myndighedsdokumentation. Metoden giver et objektivt grundlag for at vurdere klima- og miljøaftryk og er central i bæredygtighedsstrategier og grønne indkøb.

En Miljøvaredeklaration (EPD – Environmental Product Declaration) er et uvildigt verificeret dokument, der giver gennemsigtig og kvantificerbar information om et produkts miljøpåvirkning gennem hele livscyklussen – fra udvinding af råmaterialer til endelig bortskaffelse.

EPD’er er baseret på internationale standarder og anvendes bredt til at dokumentere bæredygtighed og CO₂-aftryk på produkter.

Hvad er PEP ecopassport®?

PEP ecopassport® (Product Environmental Profile) er en international miljødeklaration for elektriske, elektroniske og HVAC-produkter. Ordningen bygger på ISO 14025 og livscyklusvurdering (LCA) i henhold til ISO 14040/14044, og giver tredjepartsverificeret dokumentation for et produkts samlede miljøpåvirkning – fra råmaterialer til bortskaffelse.

Formålet er at skabe transparens og sammenlignelige data om produkters miljøperformance, så producenter kan dokumentere deres bæredygtighed, styrke eco-design og opfylde krav i bæredygtigt byggeri og grønne indkøb.

En PEP ecopassport er dermed et effektivt værktøj til at vise miljøansvar, styrke ESG-profilen og møde kravene til bæredygtig produktdokumentation i EU og globalt.

Cradle to Cradle-certificering – bæredygtige produkter og cirkulær økonomi


Cradle to Cradle-certificering (C2C) er en internationalt anerkendt standard for bæredygtige produkter, der vurderer materialer og produktion ud fra fem centrale kriterier: materialers sundhed, genanvendelighed, vedvarende energi, vandforvaltning og social retfærdighed.

Certificeringen hjælper virksomheder med at designe produkter til cirkulær økonomi, reducere miljøpåvirkning og fremme social ansvarlighed. C2C-certificeringen styrker virksomhedens CSR- og ESG-profil, giver troværdig dokumentation for bæredygtighed og kan skabe konkurrencefordele i både B2B-markedet og offentlige udbud.

Ved at opnå Cradle to Cradle-certificering kan virksomheder vise deres engagement i bæredygtig produktion, ansvarligt materialevalg og cirkulær økonomi, samtidig med at de imødekommer voksende krav fra kunder, samarbejdspartnere og investorer.

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, der dokumenterer, at et produkt eller en service lever op til strenge krav til miljø, sundhed og kvalitet gennem hele livscyklussen.

Med Svanemærket sikres:

  • Lav miljøbelastning i produktion og brug
  • Begrænsning af skadelige kemikalier
  • Høj energieffektivitet og ressourcebesparelse
  • Kontrolleret kvalitet og holdbarhed

Formålet med Svanemærket er at gøre det nemt at vælge bæredygtige produkter, der bidrager til FN’s verdensmål og reducerer klimaaftrykket.

Hvorfor vælge Svanemærket?

  • Styrker virksomhedens bæredygtighedsprofil
  • Opfylder krav fra kunder, investorer og lovgivning
  • Understøtter ESG-rapportering og dokumentation

CSRD er EU’s direktiv for bæredygtighedsrapportering. Det stiller krav til virksomheder om at dokumentere deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ansvar (ESG) gennem standardiseret og verificeret rapportering. CSRD skal sikre gennemsigtighed, sammenlignelighed og troværdighed i virksomheders bæredygtighedsdata – og gælder både store virksomheder og leverandører i værdikæden.

En dobbelvæsentlighedsanalyse (Double Materiality Analysis) er en central proces i virksomheders bæredygtighedsrapportering under CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Den bruges til at identificere og vurdere de bæredygtighedsemner, der er mest relevante for virksomheden og dens interessenter ud fra to perspektiver: hvordan virksomheden påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker virksomheden.

De to perspektiver i dobbelvæsentlighed

  • Indvirkningsvæsentlighed (Impact Materiality): Handler om, hvordan virksomheden påvirker mennesker og miljø gennem sine aktiviteter, produkter eller værdikæde. Det kan omfatte alt fra CO₂-udledning, vandforbrug og arbejdsforhold til påvirkning af lokalsamfund.​
  • Finansiel væsentlighed (Financial Materiality): Fokuserer på, hvordan eksterne forhold som klimaændringer, sociale tendenser eller nye reguleringer kan påvirke virksomhedens økonomiske resultater, risici og muligheder på kort og lang sigt.​

Et emne vurderes som dobbelvæsentligt, hvis det er væsentligt fra ét eller begge perspektiver — altså både hvis virksomheden har stor påvirkning på et område, eller hvis området har stor betydning for virksomhedens økonomi.

Formål og anvendelse

Formålet er at skabe et helhedsbillede af virksomhedens bæredygtighedsforhold. Analysen hjælper virksomheden med:

  • at prioritere relevante bæredygtighedsemner til rapportering og strategi,
  • at identificere centrale risici og muligheder
  • at øge transparens og troværdighed over for investorer, kunder og andre interessenter.

Praktisk gennemførelse

En dobbelvæsentlighedsanalyse udføres typisk gennem:

  1. Identifikation af relevante ESG-emner (fx klima, arbejdsvilkår, biodiversitet).
  2. Vurdering af emnernes betydning ud fra både indvirknings- og finansiel væsentlighed.
  3. Prioritering af de emner, der vurderes mest væsentlige.
  4. Involvering af interessenter for at sikre, at analysen afspejler både interne og eksterne synspunkter.

Dobbelvæsentlighed er dermed en metode, der bygger bro mellem bæredygtighed og forretningsstrategi — og danner grundlaget for ESG-rapportering efter EU-standarderne (ESRS). Nedenstående DMA er med grænseværdi 3

ESPR – EU’s økodesignforordning for bæredygtige produkter

Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) – på dansk Forordningen om økodesign for bæredygtige produkter. Den fungerer på produkt niveau, som CSRD gør på virksomhedsplan, og understøtter den grønne omstilling og cirkulær økonomi.

Hvad ESPR er

Ecodesign for Sustainable Products Regulation (EU) 2024/1781 er en EU-forordning vedtaget i juni 2024 og trådte i kraft 18. juli 2024. Den erstatter det tidligere økodesigndirektiv fra 2009 og fungerer som rammen for alle produktrelaterede bæredygtighedskrav i EU

Formål og indhold

Formålet med ESPR er at gøre alle produkter på EU-markedet mere bæredygtige, cirkulære og energieffektive, og dermed reducere miljø- og klimabelastningen gennem hele produktets livscyklus.

De centrale krav omfatter:

  • Designkrav: Produkter skal kunne holde længere, være reparerbare, genanvendelige og fremstillet af genbrugsmaterialer.

  • Digitalt produktpas: Producenter skal levere detaljerede oplysninger om produktets materialer, klima- og miljøpåvirkning samt reparationsmuligheder.
  • Informationspligt: Visse oplysninger skal offentliggøres online eller i virksomhedens bæredygtighedsrapport, hvilket kan sammenkobles med CSRD’s rapporteringsstruktur.
  • Produktområder og tidsplan: Reglerne udvides gradvist til store produktkategorier som jern og stål (2026), tekstiler (2027), møbler (2028) og madrasser (2029)

Forholdet til CSRD

Hvor CSRD regulerer virksomheders bæredygtighedsrapportering (altså hvordan man rapporterer), regulerer ESPR selve produkternes bæredygtighed (altså hvordan de skal designes, produceres og dokumenteres). Sammen skaber de to en komplet ramme for både virksomhedsansvar og produktansvar i EU’s grønne omstilling.

Kort sagt:

  • CSRD → handler om virksomhedens ESG-rapportering.

  • ESPR → handler om produktets bæredygtighedsdesign og livscykluskrav.

CSDDD – EU-direktiv om ansvarlig virksomhedsadfærd

CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) er et nyt EU-direktiv, der forpligter store virksomheder til at identificere, forebygge og håndtere negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø – både i deres egne aktiviteter og i hele værdikæden.

Hovedformålet med CSDDD

  • Menneskerettigheder og miljø: Virksomheder skal aktivt reducere negative effekter på mennesker og miljø.
  • Due diligence-proces: Direktivet kræver en systematisk proces til at finde, forebygge og afhjælpe risici i drift og leverandørled.
  • Klimamål: Virksomheder skal udarbejde en omstillingplan, så deres forretningsmodel understøtter Parisaftalens klimamål.
  • Omfang: CSDDD gælder først for store virksomheder, men får også betydning for mindre virksomheder, der indgår i deres værdikæder.

CSDDD markerer et vigtigt skridt mod bæredygtig virksomhedsdrift, hvor menneskerettigheder, miljø og klimaansvar bliver centrale forretningsparametre på linje med pris og kvalitet.

ESRS-standarder og CSRD

ESRS-standarderne skaber en fælles europæisk ramme for bæredygtighedsrapportering under CSRD-direktivet. Virksomheder skal dokumentere deres miljø- og samfundspåvirkning, samt bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder. Formålet er øget transparens, styrket ESG-rapportering og sammenlignelige data på tværs af virksomheder i EU.

FN’s Global Compact er FN’s initiativ for ansvarlig virksomhedsdrift, der opfordrer virksomheder over hele verden til at forpligte sig til ti universelle principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Initiativet er verdens største netværk for bæredygtig og ansvarlig forretningspraksis, og hjælper virksomheder med at integrere CSR og ESG i deres strategi og daglige drift.

FN’s Ti Principper for Ansvarlig Virksomhedsadfærd

FN’s Global Compact bygger på Ti Principper, der guider virksomheder i arbejdet med menneskerettigheder, arbejdsvilkår, miljø og antikorruption.

Menneskerettigheder:
Virksomheder skal støtte og respektere internationalt anerkendte menneskerettigheder og sikre, at de ikke medvirker til krænkelser.

Arbejdsstandarder:
Virksomheder bør beskytte arbejdstageres rettigheder, herunder retten til organisering og kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde og børnearbejde, samt eliminering af diskrimination i ansættelse.

Miljø:
Virksomheder skal arbejde med en forsigtighedstilgang til miljøudfordringer, fremme miljømæssigt ansvar, og støtte udviklingen af bæredygtige teknologier.

Antikorruption:
Virksomheder bør aktivt modarbejde korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

FN’s 17 Verdensmål danner rammen for, hvordan vi sammen kan skabe en bæredygtig og socialt ansvarlig fremtid. Gennem arbejdet med de Ti Principper kan virksomheder integrere verdensmålene i deres forretningsstrategi og daglige drift.

FN’s verdensmål er 17 globale mål for bæredygtig udvikling, der skal sikre en bedre og mere bæredygtig fremtid for alle inden 2030.

Formål og baggrund

Verdensmålene blev vedtaget af FN’s medlemslande i 2015 og adresserer centrale udfordringer som fattigdom, sult, ligestilling, sundhed, uddannelse, klima og globale partnerskaber.

Alle lande skal samarbejde om at løse globale problemer og skabe en integreret indsats, hvor sociale, økonomiske og miljømæssige forhold ses i sammenhæng.

1. Afskaf fattigdom

2. Stop sult

3. Sundhed og trivsel

4. Kvalitetsuddannelse

5. Ligestilling mellem kønnene

6. Rent vand og sanitet

7. Bæredygtig energi

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst

9. Industri, innovation og infrastruktur

10. Mindre ulighed

11. Bæredygtige byer og lokalsamfund

12. Ansvarligt forbrug og produktion

13. Klimaindsats

14. Livet i havet

15. Livet på land

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner

17. Partnerskab for handling​

Sammenhæng og indsats

FN’s verdensmål gælder for alle lande og forpligter regeringer, virksomheder og civilsamfund til handling og partnerskab. Verdensmålene er den mest omfattende og ambitiøse globale udviklingsdagsorden, og hvert mål har flere delmål, der adresserer konkrete udfordringer.

Verdensmålene er FN’s ramme for global forandring og bæredygtighed frem til 2030, hvor sociale, økonomiske og miljømæssige indsatser skal ses i sammenhæng.

2030 SKOLE | Klarup Skole

Science Based Targets initiative (SBTi) er et internationalt partnerskab, der hjælper virksomheder og organisationer med at sætte klimamål, der er i tråd med den nyeste klimavidenskab — altså mål, der understøtter Parisaftalens ambition om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5°C over før industrielt niveau.

Formål

SBTi skal sikre, at virksomheders klimamål ikke bare er “grønne løfter”, men at de bygger på videnskabelige beregninger af, hvor meget og hvor hurtigt udledninger globalt skal reduceres for at undgå de værste klimaforandringer.

Hvem står bag

Initiativet er et samarbejde mellem fire organisationer:

CDP (Carbon Disclosure Project)

UN Global Compact

World Resources Institute (WRI)

WWF (Verdensnaturfonden)

Hvordan det fungerer

Virksomheden tilmelder sig og forpligter sig til at sætte et videnskabsbaseret mål.

Udledninger måles og kortlægges (scope 1, 2 og evt. 3).

Et reduktionsmål fastsættes i tråd med SBTi’s kriterier (typisk 1,5°C eller “well below 2°C”).

Målet valideres af SBTi, som vurderer, om det er ambitiøst nok.

Fremskridt rapporteres løbende — typisk årligt.

Hvorfor det betyder noget

Giver troværdighed over for kunder, investorer og partnere.

Hjælper virksomheder med at styre klimaindsatsen strategisk og i overensstemmelse med globale mål.

Bliver i stigende grad et krav i ESG-rapportering og i B2B-samarbejder.

EcoVadis – vurdering af virksomheders bæredygtighed

EcoVadis måler og vurderer virksomheders miljømæssige, sociale og etiske performance baseret på dokumentation og data. Resultatet er en EcoVadis-score og en medalje – bronze, sølv, guld eller platin – som viser virksomhedens bæredygtighedsniveau.

En høj EcoVadis-rating styrker virksomhedens ESG-profil, skaber tillid hos kunder og leverandører, og dokumenterer en ansvarlig indsats for bæredygtig forretningspraksis.

DGNB er en international certificeringsordning for bæredygtigt byggeri, som er anerkendt og udbredt i Danmark gennem Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Formålet med DGNB-systemet er at vurdere og dokumentere bæredygtighed i byggeri og byområder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor tre dimensioner vægtes lige højt:

  • miljømæssig bæredygtighed (fx CO₂-aftryk, ressourceforbrug),

  • økonomisk bæredygtighed (fx levetidsomkostninger),

  • social bæredygtighed (fx indeklima og trivsel).

Derudover indgår tekniske og procesmæssige kvaliteter, som sikrer, at bygningen eller området er funktionelt, driftsdygtigt og ansvarligt opført gennem hele livscyklussen.

Certificeringen tildeles typisk i niveauerne sølv, guld eller platin, afhængigt af hvor højt projektet scorer på kriterierne. DGNB bruges i dag bredt til at måle og forbedre bæredygtighed i både nybyggeri, renoveringer og byudvikling og anses som en vigtig metode til at dokumentere grønne investeringer.

CMRT – værktøj til ansvarligt og konfliktfrit indkøb af mineraler

CMRT (Conflict Minerals Reporting Template) er et gratis og standardiseret rapporteringsværktøj udviklet af Responsible Minerals Initiative (RMI) – en uafhængig non-profit organisation grundlagt i 2008 af medlemmer fra Responsible Business Alliance og Global e-Sustainability Initiative. RMI arbejder globalt for ansvarligt indkøb af mineraler og tilbyder virksomheder værktøjer, retningslinjer og auditeringsprogrammer, der sikrer konfliktfri forsyningskæder.

CMRT-skabelonen bruges af virksomheder til at dokumentere og dele information om oprindelsesland, smelterier og raffinaderier for mineraler som tin, tantal, wolfram og guld (3TG). Formålet er at skabe transparens i leverandørkæden og understøtte ansvarlig minerals due diligence i overensstemmelse med internationale bæredygtigheds- og menneskerettighedsstandarder.

Ved at anvende CMRT kan virksomheder effektivt dokumentere deres risikostyring, ansvarlige indkøb og compliance med internationale krav til bæredygtighed i produktion og leverandørled.

Conflict Minerals Reporting Template

Hvad er et digitalt produktpas (DPP)?

  • Et digitalt produktpas er en struktureret digital registrering, som indeholder vigtig information om et produkts identitet, sammensætning, bæredygtighed, og sporbarhed gennem hele produktets livscyklus.
  • DPP bliver obligatorisk for relevante produktgrupper under ESPR og skal være tilgængeligt via f.eks. QR-kode eller anden databærer.
  • Formålet er at give både forbrugere, virksomheder og myndigheder adgang til relevant og verificeret information om produkterne.

FAQ

Fordi både kunder, investorer og lovgivning i stigende grad kræver transparens om klima, sociale forhold og governance.

ESG-dokumentation (Environmental, Social & Governance) er afgørende for både mennesker og planeten. Den synliggør virksomheders ansvar for miljø, samfund og ledelse, og bidrager til:

  • Reduceret miljøpåvirkning
  • Beskyttelse af biodiversitet
  • Bæredygtig ressourceanvendelse
  • Social retfærdighed
  • Ansvarlig ledelse

Ved at dokumentere ESG-indsatser skabes gennemsigtighed, der styrker balancen mellem økonomisk vækst og global bæredygtighed – med respekt for fremtidige generationer.

En EPD (Miljøvaredeklaration) gør det muligt at sammenligne produkters miljøpåvirkning på en objektiv og standardiseret måde. EPD’er er ofte et krav i udbud og grønne indkøb, fordi de dokumenterer et produkts klima- og miljøaftryk gennem hele livscyklussen.

En LCA vurderer miljøpåvirkningen, mens en EPD kommunikerer resultaterne i et standardiseret format. Sammen skaber de troværdig og sammenlignelig dokumentation af et produkts bæredygtighed – et krav i moderne byggeri og produktudvikling.

🧩 Kort sagt

Parameter

LCA

(Life Cycle Assessment)

EPD

(Environmental Product Declaration)
Formål Internt analyseværktøj til forbedringer Ekstern dokumentation af miljødata
Fokus Hele livscyklussen for et produkt Standardiseret produktdata efter EN 15804 / ISO 14025
Output Detaljeret analyse-rapport Tredjepartsverificeret deklaration
Brugere Ingeniører, bæredygtighedsteams Bygherrer, arkitekter, indkøbere
Standarder ISO 14040 og ISO 14044 ISO 14025 og EN 15804

Man laver altid en LCA først — og EPD’en er den officielle deklaration, der bygger på den.

🌍 Hvad er GHG Protocol?

GHG Protocol er udviklet i samarbejde mellem World Resources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD).
Formålet er at skabe en fælles og troværdig metode til at:

  • Identificere, hvor udledningerne kommer fra
  • Beregne dem korrekt
  • Rapportere dem gennemsigtigt

De tre “scopes”

GHG Protocol opdeler udledninger i tre kategorier (scopes):

Scope 1 – Direkte udledninger
Fra egne kilder, fx:

  • Forbrænding af gas eller olie i egne anlæg
  • Eget transportudstyr

Scope 2 – Indirekte udledninger fra energi

  • Fra el, fjernvarme eller køling, som virksomheden køber og bruger.

Scope 3 – Andre indirekte udledninger

Hele værdikæden, fx:

  • Indkøbte varer og tjenesteydelser
  • Transport (opstrøms og nedstrøms)
  • Affald, forretningsrejser og brug af solgte produkter

📈 Hvorfor er GHG Protocol vigtig?

Den skaber sammenlignelighed på tværs af virksomheder og brancher
Den understøtter ESG-rapportering og klimamål (fx Science Based Targets)
Den hjælper med at finde reduktionspotentialer og drive grøn omstilling

ESPR og digitalt produktpas (DPP) Nej, ESPR og digitalt produktpas er ikke det samme – men de hænger tæt sammen.

ESPR (Ecodesign for Sustainable Products Regulation) er EU’s overordnede lovgivning, der stiller krav til produkters bæredygtighed – herunder holdbarhed, reparerbarhed, energieffektivitet og sporbarhed.
Det digitale produktpas (DPP) er derimod et centralt værktøj under ESPR, som digitalt dokumenterer og formidler vigtige oplysninger om et produkts bæredygtighed, sammensætning og livscyklus.

Hvad er et digitalt produktpas (DPP)?

Et digitalt produktpas er en struktureret digital registrering, der indeholder nøgleinformation om et produkts identitet, materialeindhold, CO₂-aftryk, reparerbarhed og sporbarhed gennem hele livscyklussen.

Det digitale produktpas bliver obligatorisk for relevante produktgrupper under ESPR og skal være tilgængeligt for alle aktører i værdikæden via fx en QR-kode, NFC-tag eller anden databærer.

Formålet med DPP er at give forbrugere, virksomheder og myndigheder adgang til verificeret og transparent information om et produkts bæredygtighed, så det bliver lettere at træffe ansvarlige valg.

Hvordan hænger ESPR og digitalt produktpas sammen?

  • ESPR fastsætter de overordnede regler og krav til bæredygtige produkter.
  • Det digitale produktpas er den praktiske, digitale løsning, der gør det muligt at opfylde ESPR’s informations- og sporbarhedskrav.

Kort sagt:
ESPR er rammen – det digitale produktpas er værktøjet, der sikrer gennemsigtighed og dokumentation i praksis.

Sammen skal de sikre, at bæredygtighed bliver en central beslutningsfaktor på linje med pris og kvalitet i den europæiske B2B- og B2C-handel.

Har du spørgsmål, der ikke er besvaret i ordlisten?

Kontakt Sanne With, Head of Sustainable Business Development:



 

Deltag nu
close-link
Deltag i julekalender