Covid-19 – Wexøe opretholder normaldrift

Kære samarbejdspartner,
Wexøe har taget skridt til at drive virksomheden med fokus på at sikre normal drift og afbøde konsekvenserne for medarbejderne de næste 2 uger.
På nuværende tidspunkt kan vi levere som vanligt og ser ikke de store problemer omkring leverancer de næste par uger. Vi er i tæt kontakt med vores leverandører og vil holde berørte kunder informeret i det tilfælde, at situationen udvikler sig markant.
Det er lige nu vanskeligt at vurdere de samlede konsekvenser og vi vil derfor opfordre vores kunder til at kontakte os, såfremt der er kritiske projekter planlagt, hvor leveringstid er essentielt for projektet. Herved har vi mulighed for at starte de indledende processer for at sikre levering af de pågældende varer.
Vi følger naturligvis situationen nøje og retter os efter myndighedernes retningslinjer. Derudover har vi bl.a. taget følgende forholdsregler, for at begrænse omfanget af gener overfor vores samarbejdspartnere;

• Alle ansatte, der kan arbejde hjemmefra, skal arbejde hjemmefra og er blevet bedt om at konvertere alle møder til onlinemøder.
• Vores kundeservice- og lagerpersonale er mødt ind som vanligt for at vi kan fortsætte driften og håndtere alle henvendelser.

For yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på en af følgende måder:
Ring til os på +45 4546 5800
Skriv til os på wexoe@wexoe.dk
Chat med os online på wexoe.dk eller book et onlinemøde
Bestil dine varer online her