netværksspecialist

Wexøe Solutions divisionen søger en forretnings- og resultatorienteret Netværksspecialist

Wexøe A/S søger netværksspecialist, som er forretnings- og resultatorienteret og som  motiveres af vores kunders tekniske og projektmæssige opgaver.

Du finder løsninger i vores leverandørers produktprogram, som løser vores kunders tekniske udfordringer inden for det fysiske it-netværk og i samarbejde med kunderne gennemfører og afslutter projektet.

Vi tilbyder løsninger med InDesign af fiber- og kobberkablinger til datacentre, netværk af kobber og fiber, herunder FTTO med switche, kabel og blæserørsinfrastruktur.

Dine opgaver består bl.a. af:

  • Udarbejde og tilbyde produktløsninger til nye og eksisterende kunder
  • Selvstændig opfølgning på tilbud og projektgennemførsel
  • Aftaler med leverandørerne
  • Afholdelse af kundeevents og messer

Du tilbydes

Du tilbydes et job i en virksomhed, der er kendetegnet ved at have glade og positive mennesker ansat, og som leverer seriøs service til kunderne. Vi lægger vægt på at levere varen til kundens fulde tilfredshed og med fokus på, at løsningen skaber merværdi for kunden. Vi arbejder for kundernes opfyldelse af den grønne omstilling og nedbringelse af C02.  Wexøe repræsenterer absolutte kvalitetsprodukter til et hastigt voksende marked.

Omgangstonen er uformel, opgaverne er varierede, og hverdagen er spændende og udfordrende.

Du bliver en del af et energisk team, et firma med mange spændende kompetencer og visioner for fremtiden og et firma, der ønsker at tiltrække og bevare de dygtigste i branchen.

Derudover tilbydes du et job med stor indflydelse på din egen hverdag og muligheder for personlig og faglig udvikling.

Jobbet indeholder ud over ovenstående også,

  • Designe FTTO løsninger med microswitche
  • Struktureret kabling til datacenter
  • Datacenterkabling til det hastigt voksende EDGE marked
  • Netværkskabling i fiber og kobber til installationsmarkedet
  • Fiberløsninger og netværk til industrien

Dine kvalifikationer

Du har erfaring inden for IT-netværk f.eks. som elektriker med speciale indenfor fiber- og kobber netværksinstallationer og erfaring med direkte kundekontakt, meget gerne med større installationsopgaver samt teknisk rådgivning.

  • Vi ser gerne, at du har en IT-uddannelse eller har specialiseret dig indenfor struktureret kabling, netværksswitche eller datacentre.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring og kompetencer med datacenterkabling, køling og UPS, rack og PDU, som er nogle af de områder vi hos Wexøe A/S Solutions Divisionen arbejder med.
  • Du kan tage initiativ, arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere.
  • Du arbejder med kundesager, hvor du udarbejder løsninger, tilbud, beskrivelser og projektplaner for arbejdets gennemførsel.
  • Det forventes, at du formår selvstændigt at følge op på tilbud og afslutte projekter.

Du har kørekort og får firmabil, mobiltelefon, pc og hjemmeopkobling. Normalt er udgangspunktet vores kontor i Værløse, men kan også være dit hjemmekontor.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension og en sygeforsikring, som også gælder for din nærmeste familie.

Send din ansøgning til Wexøe A/S

[email protected]

Att.: Divisionschef Jes Ryberg, tlf: 2074 5800, som du også kan kontakte for yderligere information om jobbet.

Find meget mere på vores website https://www.wexoe.dk/solutions/