Lager- og logistikoperatør lærling søges

Vi søger til snarlig tiltrædelse en lager- og logistiklærling.

Forløb og opgaver
Uddannelsen (inklusiv grundforløbet) strækker sig over 3 år. Du kommer bl.a. til at arbejde med flg. områder:
• Vareekspedition og -plukning
• Varemodtagelse og -levering
• Lagerstyring
• Stregkodehåndtering og -registrering

Lager- og logistikopgaverne relaterer sig både til vores grossister samt til vores industrikunder, og du kommer til at spille en vigtig rolle i vores team.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
• Har bestået grundforløbet inden for ”transport og logistik med lagerkompetencer” med et godt resultat
• Er interesseret i at lære og sætte dig ind i nye ting
• Er selvstændig, ansvarsbevidst og serviceorienteret
• Har god ordenssans og gode samarbejdsevner

Vi tilbyder
• En meget bred uddannelse hos en af landets førende leverandører af stærk- og svagstrømskomponenter
• Et job, hvor du opnår et stort kendskab til lagerautomater, lean og andre lagersystemløsninger
• Et job med ansvar og udfordringer, som du selv kan være med til at præge
• Dygtige og hjælpsomme kolleger
• Adgang til firmaets fitnessrum, bodybikes og mountainbiketure m.m

Ansøgning
Da vi ønsker stillingen besat snarest, afholder vi samtaler løbende.
Hvis du er interesseret i stillingen, skal du hurtigst muligt sende os din ansøgning, CV samt kopi af eksamensbevis mærket ”Lagerelev” til [email protected]

Tiltrædelse: Snarest