Key Account Manager med mulighed for ansvar for eget produktområde

Vi søger Kommerciel person til salg af Software & Automationsløsninger og tilhørende komplementære produkter til det danske marked.

Ønsker du en karriere med udfordringer og muligheder for at præge fremtiden inden for automationsløsninger og grøn omstilling? Så har du nu chancen for at blive en af vores nye Account Managers i vores industri division.

Vi ekspanderer og søger derfor nye kollegaer til vores Industri division, der leverer og udvikler globalt anvendte automationsløsninger. Med fokus på TCO, stor brancheindsigt og et ansvar for support, vidensdeling og kompetencegivende kurser, hjælper vi vores kunder med at optimere deres processer og øge effektiviteten.

Om stillingen:
Du vil blive ansvarlig for eget kundesegment, hvor du skal drive forretningsudviklingen i samarbejde med dine kollegaer og Rockwell Automation, samt Wexøes øvrige internationale partnere.

Herudover vil du få mulighed for en ekstra funktion, som Product Sales Manager med et ansvar for diverse salgs- & marketingsaktiviteter, leverandørmøder m.m. på de aftalte områder.

Ansvarsområder:

  • Udvikle og implementere de aftalte salgsstrategier
  • Opbygge og vedligeholde relationer med kunder på alle niveauer
  • Forhandle og lukke aftaler
  • Forstå kundernes behov – sammen leverer vi markedets bedste løsninger
  • Sikre kundetilfredshed og håndtere eventuelle udfordringer
  • Opbygge en god og professionel relation med vores leverandører
  • Bidrage til udviklingen af nye løsninger og tjenester

Din baggrund:

  • Automation/el teknisk baggrund
  • Kommerciel interesse og forståelse
  • Stærke kommunikative evner og præsentationsevner
  • Evne til at opbygge og vedligeholde relationer
  • Problemløsende og pragmatisk tankegang
  • Gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder:

Et spændende og varieret job, hvor du vil få rig mulighed for at strukturere dit arbejde og stor indflydelse på din dagligdag – og så bliver du omgivet af superdygtige kolleger, som gerne udveksler viden i et uformelt og humoristisk miljø.

Som autoriseret distributør for Rockwell Automation sælger og supporterer vi hele paletten af automationsløsninger samt komplementære produkter.

Vores korte beslutningsveje giver dig stor indflydelse og mulighed for at bidrage til Wexøes resultater, herunder vores fokus på inklusion, bæredygtighed og digitalisering.

Du arbejder ud fra hovedkontoret i Værløse, vores kontor i Vejle eller fra hjemmekontor.

Ansøgning og kontakt:

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag eller senest den 4. juli 2024.

Vi vil bede dig om ikke at indsætte fornavn og et foto i dit CV og ansøgning, da det hjælper os til en mere fair og objektiv proces.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte divisionschef Peder Henriksen på telefon 2610 5052 – eller sende en mail til phe@wexoe.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.