HPFI til julebelysning

Sikker julebelysning

Smart løsning til sikring – og lovliggørelse – af julebelysningen

Når der opsættes julebelysning er der helt særlige regler, der gælder for at installationen er lovlig. Men det behøver ikke være så vanskeligt.

Det er sikkert og vist – når julen nærmer sig, får installatørerne travlt med at tilslutte julebelysningen rundt omkring i det ganske land. Der er dog helt Særlige regler, der gælder, idet julebelysningen skal sikres med et ekstra HPFI relæ for at være lovlig.

Det kan gøres nemt

Tilslutningsboksene/masteindsatsene anvendes til energioptimering af gade- og vejbelysning og sikrer stabilitet, driftssikkerhed og er opbygget i en meget enkel konstruktion, der minimerer risikoen for fejlmontage. Dette skyldes blandt andet den specielle type tilslutningsteknik, der anvendes: Klemmer, sikringer og fasevalgsskrue er internt forbundet med skinner. Dette sikrer, at tilslutning af forsynings- og armaturkabler foregår ganske enkelt og problemfrit.

Med en klasse II godkendt masteindsats kan du tilslutte julebelysningen hurtigt, sikkert og lovligt. Masteindsatsen indeholder kombineret fejlstrømsafbryder og automatsikring til udtag, samt 6A D01 sikring til armatur. Kablerne føres let ind i indsatsen og fastgøres i de specialkonstruerede skrueterminaler på en meget enkel måde.

• Masteindsatsene fås i 10 forskellige versioner

• 1-3 sikringer

• Med og uden transparent låge til betjening

• For mastediameter fra 74-115mm

• Med og uden transientbeskyttelse