Verdensnyhed: Kapacitiv sensor med Bluetooth

Verdensnyhed: Kapacitiv sensor med Bluetooth

Rechner Sensor er med på “Industry 4.0” og markedsfører verdens første kapacitive sensor med Bluetooth.

Sensoren kommer fra det tyske firma Rechner Sensors. Rechner Sensors har specialiseret sig i og leverer et bredt program af kapacitive og induktive sensorer i en utrolig høj kvalitet og med følsomhed, der slår konkurrerende produkter med flere længder.

Rechners sensorer leveres i alle tænkelige varianter – tilpasset automatiserings-industriens specielle krav og et utal af forskellige applikationer. Sensorerne finder anvendelse til f.eks. væskekontrol, lækagesporing, positioneringkontrol mv.

Fordelene ved Rechners kapacitive proximity sensorer – karakteriseret ved det aktive halvkugleformet sensorareal – har været kendt længe og anvendt i procesindustrien til et utal af applikationer. Nu fås sensorerne også med Bluetooth, hvilket giver brugeren mulighed for øjeblikkelig kontrol med status i produktionen.

Adgang til alle parametre via App

Med den tilhørende APP (Android, IOS på vej) kan man med sin smartphone eller tablet let få adgang til alle sensorens parametre til niveaumåling.

Hver sensor har unik identifikations adresse

Bluetooth forbindelsen etableres let til Rechner BlueSense enheden, fordi hver sensor har en unik identifikations adresse. Der kræves således intet yderligere interface for at modtage data fra Rechners BlueSense produkter.

BlueSense giver brugeren viden om vitale detaljer:

  • Er sensoren korrekt justeret til den konkrete applikation?
  • Er den justeret til det optimale måleområde?
  • Er den dielektriske konstant af det detekterede produkt ændret, f.eks som følge af fugtighed eller ændret blandingsforhold?
  • Hvor meget af det detekterede produkt er ophobet på sensorens overflade?