Jesper Brydesen

Nyansættelse

Wexøe har ansat Jesper Ulrich Brydesen som Key Account Manager for automations- og IoT-løsninger. Jesper kommer senest fra en stilling i Rockwell Automation som Channel Manager og har generelt stor erfaring i branchen for industriel automation.

Med ansættelsen af Jesper Brydesen pr. 1 maj 2022 udvider Wexøe sin Industry-division og sit fokus på automations- og IoT løsninger til industrien. Fra sin tidligere ansættelse som Channel Manager hos Rockwell Automation har Jesper stor erfaring med strategisk salg og rådgivning omkring automationsløsninger, ind imod OEM marked, EU/slutbruger og systemintegratorer i det Nordiske industri marked.

Jesper har via mange år med fokus på Industri 4.0 , Automation & Safety et godt indblik i fremtidens udfordringer, samt en god forståelse for “Fremtidens Automations platform”.

Om karriereskiftet udtaler Jesper selv:

”Det bliver spændende at beskæftige sig med salg til Wexøes kundeportefølje, og jeg ser frem til at være med til at rådgive Wexøes kunder med deres digitale udvikling, som bliver ret vigtigt de næste år for at kunne begå sig i den globale konkurrence! Her med Rockwell som min spidskompetence”.