Irinox rustfri indkapslinger

Ny partner

Irinox S.p.A. og Wexøe A/S indgår distributionsaftale for Danmark og Sverige.

Som et led i Wexøes strategi om at tilbyde løsninger, der støtter op omkring Rockwell Automation, har Irinox og Wexøe indgået distributionsaftale på rustfri, industrielle kapslinger.

Wexøe har gennem de seneste år positioneret sig stærkt og opbygget nødvendige kompetencer inden for Industriel Automation. I tæt samarbejde med Rockwell Automation har vi haft fokus på automationsløsninger til maskinbyggere.

Vores strategi er at tilbyde vores kunder muligheden for at konsolidere deres automationsprojekt hos Wexøe og her er rustfri kapsling en vigtig komplementær del. Vi er derfor tilfredse med, at vi nu at kan tilbyde konkurrencedygtige kapslinger af høj kvalitet og produceret i Europa

udtaler Kim Schrøder, Divisionschef Industri Wexøe A/S og fortsætter,

Irinox er et velkendt brand i Europa og et godt match til vores øvrige portefølje. Irinox har samme tilgang til markedet som os selv, nemlig fokus på at agere agilt over for kunderne og tilbyde løsninger af høj kvalitet.

Fra Irinox side glæder man sig også til at komme i gang med samarbejdet.

Hos Irinox tilføjer vi værdi til et “standard”-produkt ved at tilbyde enkle, men nøje tilpassede løsninger, der opfylder kundens krav. Wexøe er i stand til – fuldt ud – at understøtte denne merværdi gennem deres proaktive salgstilgang til kunderne, der sammen med deres status på markedet og store lagerkapacitet danner det ideelle partnerskab. Og det i sådan en grad, at vi er enige om en eksklusiv-aftale for både Danmark og Sverige.

udtaler Diederik Hagenbeek, Export Area Manager Irinox S.p.A. og fortsætter,

Jeg er meget glad for at sige, at partnerskabet er startet stærkt med et tæt samarbejde, der tilfredsstiller vores kunders behov øjeblikkeligt.