Covid-19 – Vigtig information til vore kunder!

Wexøe er, på lige fod med resten af markedet, ramt af en ekstraordinær øget efterspørgsel. Dette, sammenholdt med et presset verdensmarked, giver forsinkelser i hele værdikæden. For at opretholde en høj leveringssikkerhed og begrænse forsinkelser, er Wexøe i tæt dialog med vores kunder og leverandører.
Vi vil her informere dig om den aktuelle situation og de fælles tiltag, der skal til for at opretholde bedst mulig leveringssikkerhed.

LEVERINGSSIKKERHED
I de sidste mange år har vi ikke set de mangler i forsyningskæden, som vi oplever nu. Vi er i konstant kontakt med vores leverandører for at sikre, at vi overholder bekræftede leveringsdatoer. Vores erfaring i løbet af de sidste par uger viser imidlertid, at uventede forsinkelser forekommer mere og mere.
Disse forsinkelser giver ændringer i allerede bekræftede leveringsdatoer og vi påpeger derfor, at alle aktuelt bekræftede leveringsdatoer er underlagt meget stor usikkerhed for rettidige levering. Vi opdaterer dagligt vore leveringsdatoer og vi vil bede dig gøre et valg, om hvordan du vil modtage disse informationer:
• Modtage ændringer dagligt eller
• Modtage ændringer en gang om ugen og/eller
• Gå selv på vores bestillingsportal og se den aktuelle leveringsdato*
*) Du kontakter vores kundeservice, som hjælper med adgang til Wexøe bestillingsportal.

BESTIL I GOD TID
Vi har inden for de seneste uger oplevet, at leveringstiderne på få dage er ændret fra f.eks. 7 dage til 35 dage, så vi vil gerne opfordre jer til at bestille varer i rigtig god tid, så vi undgår disse leveringsproblemer.
For at hjælpe vore kunder yderligere i den kommende periode, har vi hos Wexøe valgt at øge vores lagerbeholdning, så vi gør hvad vi kan for stadig at være din bedste partner.
Vore leverandører gør samtidig alt hvad de kan for, at øge kapaciteten så hurtigt som muligt, og tage sig af det voksende efterslæb for at opnå balance i leveringstiderne.
Vi håber på din forståelse og beder dig venligst dele dine planlagte ordrer og prognoser for de kommende måneder. Fremsyn og information om dine behov i den kommende periode øger sandsynligheden for at nå det ønskede mål.

Vi gør vores bedste for, at sikre kontinuitet og punktlighed af alle leverancer, og værdsætter vort effektive samarbejde om at overvinde disse ekstraordinære udfordringer. Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte din normale kontaktperson eller nedenstående:

Kompetencecenterchef Mads Nobel Danborg
[email protected] 4546 5800

 

Med venlig hilsen
Wexøe Holding A/S

Mogens Brusgaard, CEO
E: [email protected]
T: +45 40701444