WAVE Guard, "Den elektroniske sikring", er den sikre løsning mod overbelastning af regulerede strømforsyninger. Reaktionstiden i WAVE Guard er på få millisekunder i både det dynamiske og det statiske område.
Automatsikringer har - uanset karakteristik - den uheldige egenskab, at de skal påvirkes af en forholdsvis stor overstrøm, før de udløser hurtigt og sikkert. En stor overstrøm vil typisk være 2.5-15 x nominel strøm.
Strømbegrænsningen i den regulerede strømforsyning ligger normalt på 10-20% over det nominelle output. Strømbegrænsningen beskytter ikke alene strømforsyningen mod overbelastning, men begrænser også den strøm, der gennemløber automatsikringen
Det er en begrænsning med en ikke tilsigtet funktion. Nemlig den, at automatsikringen forbliver i det dynamiske område af karakteristikken med lang udløsetid til følge ved både overbelastning og kortslutning. Automatsikringen vil derfor aldrig blive udløst i det statiske område af karakteristikken, hvor den er mest effektiv.
Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 45465800 for yderligere informationer eller læse mere om WAVE Guard her i PDF-format.